I bureaukratens formørkede sind
trænger ikke mange solstråler ind,
her er paragraffers kviksand til fulde
i sameksistens med permafrost og kulde.
Velfærdsstaten blev skabt af bureaukrater,
men ikke til glæde for alle parter.
De produktive skal bare yde,
til alle dem der hellere vil nyde.

Er du oppe mod den offentlige sektor,
i underretten du forgæves fægter.
Man ser det desværre gang på gang:
dommeren tænker mest på avancement.
Fra embedsmænd og embedskoner
hører man altid de samme toner.
Når tankerne er blæst ud foroven,
siger de: bla, bla, bla, hvad siger loven.
En ting kan mange fornuftige ikke fatte:
Hvorfor så mange offentligt ansatte?
Det er bedre at gi’ dem invalidepension
i stedet for stilling, computer og telefon.
Det gælder embedsmænd af begge køn
de slikker den hånd, der giver dem løn.
I sindet lunefuld men aldrig fuld af lune
er personagerne i stat amt og kommune.