I AT havde de åbenbart forsøgt at støbe nye kugler mod mig, for 2. december 2004 ankom Hr Fjoge og Hr Fjolle medbringende fra Frederikssund Kommune brandchef Henrik Helt, kommunearkitekt Benny Rasmussen samt en herre ved navn Claus Larsen. Der blev kikket på nogle opfyldte påbud og derefter på frokostrummet i en selvstændig træbygning. Fjolle sagde at trægulvet ikke kunne holdes rent. Jeg svarede at det kunne det godt og at jeg selv har trægulve i mit hus. (For at slippe for videre ævl har vi senere lagt rustfri plader på gulvet). Men nu tog kommunearkitekt Benny Rasmussen fat og sagde at træhuset ikke var rottesikret og det krævede en zonelovstilladelse. Jeg bemærkede at huset i 1990 blev godkendt af Frederikssund Kommune til materialeopbevaring.

Herefter blev et par skurvogne til løsarbejdere beset og Benny Rasmussen snakkede igen om zonelovstilladelse og at skurvognene skal være isoleret med 200 mm rockwool. Jeg svarede at jeg aldrig havde set så voldsom isolering af en skurvogn.

Under mødet havde jeg sagt til alle disse offentlige, at samtidig med at folketinget sidder og snakker om hvordan man får mere iværksætterkultur, så går I rundt og kaster grus i maskineriet hos de produktive. Mødet sluttede med at Fjoge igen sagde, at han ville tilbagekalde dispensationen fra 1990 til at bruge lokalerne.